Hans Juel Jensen, Brylle / Odense

Klik på et billede og diasshow starter automatisk fra dette billede.

Farvefoto og tekst: Svend Erik Pedersen, svp@svebo.dk

                               Hans Juel Jensen, Brylle / Odense

  Af: Svend Erik Pedersen, svp@svebo.dk

Sort / Hvid foto: Hans Juel Jensen, Brylle

I 1967 etablerede Hans Juel Jensen sig som vognmand og entreprenør med virksomhed på Dannesbovej i Brylle syd vest for Odense. Denne virksomhed drev han i 46 år frem til 2013, hvor et generationsskifte blev indledt, hvorefter to af hans børn Helle og Morten Juel Jensen overtager virksomheden og driver den videre i samme ånd som deres fader. Begge forretningens afdelinger drives videre og har mange aktiviteter og et stort kundeunderlag over hele Fyn.
Indenfor vognmandskørsel er det, nationalt med trailere, multitrækkere, kran/grab, bortkørsel af affald, affaldscontainere, grus/sten og ikke mindst kørsel for en lang række gartnerier på Fyn, om vinteren foretages der snerydning. Firmaets røde biler i mange forskellige opbygninger ses over hele landet.
I den Internationale afdeling er der trailerkørsel med stykgods, frost, køl, varme, men også modulvogntog indgår i flåden af vogntog. Denne trafik omfatter hele Norden, EU og De Britiske Øer. Som en specialopgave køres der for cykelholdet team Rynkeby med materiel til og fra Frankrig, når årets Tour de France afvikles i juli måned.
I entreprenørafdelingen er opgaverne alt med gravemaskiner og minigravere, samt udgravning og planering, nedbrydning, træfældning, omfangsdræn og udvendig isolering af kældervægge, traktor med kost, snerydning og spuling og kloak TV. Med alle disse opgaver er firmaet godt funderet, idet man ikke har lagt alle sine ”æg” i samme kurv, og dermed står godt rustet, hvis og når en eller flere opgaver skulle svigte, så er man klar til at omstille sig og måske ad den vej komme ind på nye forretningsområder.
Som firma blev det startet i 1967 og man havde i 2017 50 års jubilæum, som blev fejret, bl.a. med at de to søskende og ejere havde sørget for, at deres far som stifter af firmaet fik sig en gave af dem:  en veteranlastbil Volvo F10 4x2 Intercooler årgang 1992, vogn 21, som nu og da kan ses, når der kaldes til veteranrally rundt om i landet, dertil kommer, at bilen hvert år i juni måned bruges til at bringe de nye studenter rundt i det fynske. 
 

Alle billeder i farve er taget mandag den 22. juni 2020. Billeder i sort / hvid er 1970´erne

 

     

Retur.