Odsherred Brandmuseum

Odsherred Brandmuseum
Tekst og foto: Svend Erik Pedersen

Museet blev oprindeligt stiftet som Dragsholm Brandværnsforening den 27.marts 1995
 af  35 personer med interesse for brandbiler og brandmateriel med base på det gamle Andelsmejeri i Asnæs,
 som Dragsholm Kommune - nu Odsherred Kommune - stillede til rådighed. Hurtigt blev pladsen på mejeriet for lille,
 så der måtte efter en årrække findes en ny placering til et udvidet museum, og det skete via hjælp af sponsorer
og fonde og dertil med stor hjælp af frivillige og medlemmer af foreningen, som i fællesskab foretog et nybyggeri af en stålhal.
Dette arbejde resulterede i, at den 6. oktober 2007 kunne man åbne portene til Odsherred Brandmuseum, Industrivangen 12, 4550 Asnæs.
I en selvstændig hal som nabo til brandmuseet drives et NKT - Museum - Nordisk Kabel og Tråd -
 som har haft produktion i Asnæs siden 1965. NKT´s historie går tilbage til 1891 med kabler,
søm, skruer, Nimbus motorcykler, kaffemøller, elmotorer, støvsugere, hvidevarer og stikkontakter.

Klik på et billede og diasshow starter automatisk fra dette billede.

Retur.