PP Jensen / Scanlog A/S, Ringsted

Tekst: Morten Falch Jensen og Svend Erik Pedersen

Foto: Det første billede er udlånt af P & P Jensen ApS, Ringsted

Foto: De efterfølgende billeder er fra 9.4.2019. v/ Svend Erik Pedersen, svp@svebo.dk

Firmaet er startet i Fuglebjerg i 1971 af Poul og Preben Jensen, som ikke var i familie med hinanden,
 men delte efternavn. Fra dag ét har opgaven for firmaet været at distribuere hårde hvidevarer.
Poul og Preben Jensen var ansat på hvidevarefabrikken HAKA i Fuglebjerg,
 hvor de som ansatte havde ansvaret for at distribuere deres produkter til kunder i hele landet.
 Da HAKA lukkede blev de bedt om at afvikle hele restlageret.
Da denne opgave var løst, blev de kontaktet af Service-Ringen, som bad dem om at stå for deres distribution
af hårde hvidevarer.Poul og Preben Jensen starter derefter firmaet op i Næstved,
 men efter nogle år der flytter de i 1981 til lokaler på Huginsvej 12 i Ringsted.
 Nogle år senere foretages et nybyggeri på Dyssegårdsvej på i alt 10.000 m2,
 og her får de samtidig anlagt et industrijernbanespor fra Ringsted Station,
 så firmaet også af denne vej kan modtage produkter til distribution.
I 1997 bliver Preben Jensen´s søn Morten Falch Jensen ansat som Adm. direktør.
 Efter en årrække overtager han i 2007 firmaet sammen med Scanlog ved, at de køber alle aktiviteter i P & P Jensen ApS,
 som ejedes af Preben Jensen. De to nye ejere etablerer et nyt fælles aktieselskab, hvor de ejer hver 50%.
Firmaet har i dag – 2019 – også en afdeling i Jylland, som er placeret i Logistikparken i Brabrand.
 Sammenlagt har firmaet 40 lastbiler og ca. 25 trailere.

 

Klik på et billede og diasshow starter automatisk fra dette billede.

   

Retur.