Sorø Vognmandsforretning

Klik på et billede og diasshow starter automatisk fra dette billede.

Tekst: Mette og Preben Vilhelmsen & Svend Erik Pedersen
Foto: SVP

Sorø Vognmandsforretning v/ Preben Vilhelmsen.

Efter at have været chauffør hos andre vognmænd i 18 år var lysten til at prøve kræfter med egen virksomhed så stor, at Sorø Vognmandsforretning blev startet den 1. februar 2006 på adressen Nyrupvej 100, Sorø. Starten skete med indkøb af én Volvo FH, 460 HK. Globetrotter med tandemtræk og jernkasse. I løbet af de kommende 10 måneder, udviklede forretningen sig så positivt og var i stærk fremgang, at der blev købt yderligere to lastbiler Volvo FH12 XL. 460 HK og FH12 XL. 500 HK med tandem træk og én med bogie. Til disse tre lastbiler var der følgende materiel, to trailere med alu -og én med jernkasse. Sorø Vognmandsforretning beskæftiger sig primært med jord, sten, grus, brokker og kampesten for entreprenører, industrien og landbruget. Forretningen samarbejder med firmaet Frode Laursen A/S, Jyderup, om gods og distributionskørsel, hvor 6 trækkere med trailere er fast beskæftiget. Derudover køres der med 5 biler i et samarbejde med HCS Transport A/S Glostrup, som er en virksomhed med 7 selvstændige afdelinger, hvor opgaven for firmaet er at køre for entreprenørafdelingen med jord, grus, sten og byggematerialer m.m. Som nævnt har firmaet haft en række lastbilmærker i daglig drift siden starten i 2006, her i – 2023 – er der to Volvo FH500, Mercedes-Benz 2553, MAN TGX 28.500 i alt 4 vogntog, dertil trailere opbygget til opgaverne af forskellig art åbne som lukkede trailere med 2 og 3-aksler i forskellige længder af mærket Kel-Berg dertil skiftelade og containere i forskellig udformning alt efter opgave.   Udover lastbiler har familien Vilhelmsen også en stor interesse for hunde og heste. Det er særligt køresport og maratonkørsel, som er deres foretrukne aktivitet indenfor hestesporten, hvor der deltages i arrangementer og træf rundt i landet. Deres svenske koldblodstraver Emil er trækhest, dertil kommer at to Shetländere Ursus og Kimber er under træning og tilkørsel, med henblik på i fremtiden at deltage i konkurrencer. Hestene bruges ofte til lejlighedskørsel i forbindelse med bryllup og konfirmation. Hundeavl er drevet i hundekennelen Kennel Dusser med særlig avl af schæfere, dog er denne del af virksomheden for tiden og foreløbigt sat på pause.

Retur.